Egypten

Jeg har længe været interesseret i det gamle Egypten og læst meget om især Det Nye Rige (1570 - 1070 f.Kr.) med Seti I, Ramses den Store, dronning Hathsepsut og selvfølgelig både Ankheneaton (kætterkongen) og Tut-Ankh-Amon.
Min personlige udforskning af det gamle Egypten, skal jeg ikke trætte dig med, men at kunne holde sammen på et rige i næsten 2.800 år (3150 - 332 f. Kr.) med den samme religion (bortset fra de 16 eller 18 år Ankheneaton regerede) og kunsten at skabe langtidsholdbare bygningsværker, hvor en del af farvelægningen stadig holder, er i slående kontrast til alle andre kulturer.

Nogle af mine billeder fra det gamle Egypten kan du finde her.

Jeg har bl.a. interesseret mig for faraonernes navne. Ét navn, er det de er kendt under, men de havde alle et trone- eller regerings-navn, som er det der står i kartouchen på alle inskriptioner. Et godt eksempel er Tut-Ankh-Amon. Som formodet søn af Ankheneaton fik han navnet Tut-Ankh-Aton, der betyder det levende billede af (guden) Aton.
Da Aton-kulten gik i opløsning, tog han navnet Tut-Ankh-Amon, der betyder det levende billede af (guden) Amon. Da han blev farao, skulle alle i riget tiltale ham med navnet Neb-kheperu-Re, som betyder Herre over (guden) Ra's
manifestationer.

Det er især tydeligt på Ramses den Stores kartouche, som lyder User-maat-Re, som betyder Ra's retfærdighed er magtfuld, udvalgt af Ra.

 

NBA